Indledning
For 10 år siden var der mange skoler, som ikke ejede en computer. I dag er det utænkeligt at drive skole uden computere og uden adgang til Internettet. Informationsteknologien (IT) griber mere og mere om sig i det samfund, som børn udvikler sig i. Det er nødvendigt for børn at lære at beherske traditionelle kulturteknikker som læsning, skrivning og regning. Hvis vores børn skal kunne imødekomme fremtidens krav på arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at de også bliver i stand til at anvende IT som en integreret del af deres dagligdag.
Men hvordan integreres IT på en naturlig, spændende og effektiv måde? Lærere og pædagoger har forsøgt at løse problemet på mange forskellige måder med egne frustrationer over den vanskelige tilgang til mediet at spejle i. På mange skoler er problemet derfor blevet overladt til de få ”nørder” eller IT-specialister, som findes i en enkelt eller ganske få udgaver på de fleste skoler.
I en årrække indgik EDB eller Datalære som en fast del af skemaet mange steder som et fag, hvor de ældste elever kunne lære at benytte computere som maskiner, der anvendtes til egentlig programmering. Den tid er heldigvis forbi!
Eleverne skal i dag lære at benytte computere som effektive værktøjskasser med mange forskellige muligheder. De skal ikke lære at bygge værktøjskassen. De skal derimod lære at anvende indholdet, når dette er formålstjenligt. De skal også lære at forstå, hvornår og hvorfor det forholder sig således.
De fleste børn stifter bekendtskab med computere fra førskolealderen. Derfor skal denne læring ske, fra de begynder i skolen.
Det er dette, som vi forsøger med dette materiale, som er beregnet på elever i indskolingen. Materialet er udarbejdet i henhold til de kompetencemål, som Dansk Dataforening har beskrevet i deres syllabus for Mikro PC-kørekort® (
www.junior-pc.dk/index.asp?id=35).
Pædagogiske overvejelser
Materialet er bygget op i en pædagogisk ramme, som omfatter Howard Gardners teori om MI (mange intelligenser) og de deraf følgende teorier om elevens personlige læringsprofil .
Det vil være godt at præsentere eleverne for de mange intelligenser enten inden påbegyndelsen af materialet eller løbende, når man støder på de enkelte intelligenser.
De enkelte intelligenser forklares lettere for børnene med begreber som: Ord-klog, selv-klog, menneske-klog, tal-klog, billede-klog, natur-klog, musik-klog og krops-klog.
(Kilde: Jytte Borup og Vibeke Bloch: ”Kan/Kan Næsten – evaluering af elevens profil og læringsstil”, Dafolo Forlag 2001)
Vi forsøger at bevidstgøre eleven om dennes egne intelligensstyrkesider (ordklog, talklog, billedklog osv.) med henblik på at benytte disse ved tilegnelse af nyt stof. Det vil sige, at der i materialet fokuseres på de enkelte intelligenser, og hvordan disse benyttes i forbindelse med arbejdet på computeren.
Dette gøres bl.a. for at hjælpe eleverne til at blive mere bevidste om egne styrkesider og samtidig hjælpe eleven og læreren til at afdække elevens personlige læringsstil. Hvor Gardner i sin teori beskæftiger sig med de 8 (eller flere) intelligenser som anvendt psykologi, er der i den praktiske virkelighed behov for at få sat pædagogik på, og det er her teorien om børns læringsstil (learning style) udviklet af amerikanerne Dunn og Dunn kommer ind i billedet. Det er denne teori, som bl.a. giver forklaringer på hvorfor:
nogle mennesker lærer bedst ved at lytte
andre lærer bedst ved at se eller skrive/tegne ordene eller billederne på en side
nogle lærer bedst, når de piller ved noget eller tager notater
andre lærer bedst, når de er personligt eller fysisk involveret
nogle mennesker lærer bedst, når de arbejder med ét element ad gangen, mens andre lærer bedst, når de kender helheden på forhånd
nogle lærer bedst, når de lytter til musik, mens andre bliver forstyrret i deres læring, hvis de lytter til musik samtidig.
Ved at klarlægge elevens læringsstil vil man lettere kunne tilrettelægge undervisningen, så denne tager udgangspunkt i elevens præferencer og understøttes af disse, så eleven lærer så meget som muligt. Her kan og bør IT medtænkes.
Vi forsøger at lægge op til anvendelse af så mange af de enkelte intelligenser som muligt i arbejdet med de forskellige IT-værktøjer. Omvendt vil arbejdet med computere i mange tilfælde kunne anvendes til gennem elevens personlige læringsstil at hjælpe den enkelte elev med en tilgang til nyt stof på en måde, hvor elevens intelligensstyrkesider kan være medvirkende til at tilegnelsen af det nye stof gøres lettere.
Langt det meste materiale til undervisning i brug af computere er bygget op på en måde, så man får indtryk af, at formålet er at lære at benytte computeren for at lære at benytte computeren… Altså uden noget egentligt fornuftigt formål! Men at lære børn at anvende computere uden dybere begrundelse skaber absolut ikke det nødvendige fundament for læring. Dette vil virke dræbende på de flestes engagement. Hertil er konkurrencen fra computerindustriens underholdningsafdeling alt for høj.
”Eleverne lærer kun noget, hvis de:
(”IT og nye læreprocesser”, Larsen Steen, eget forlag 1998)
Læring finder kun sted, når børnene arbejder engageret i en ramme af for dem meningsfulde aktiviteter på et niveau, hvor de kan relatere nye informationer til allerede opnået viden!
Mikro-PC-Kørekort tager udgangspunkt i fantasiens verden. Dette gøres for at skabe en sådan meningsfuld ramme, som kan medvirke til at engagere dem i at lære at benytte IT-værktøjerne – at give dem nogle ”knager” (indre billeder) at ”hænge” deres læring op på.
Vi har valgt to hovedpersoner, Kasper og Line, som eleverne kan identificere sig med. De to børn bevæger sig gennem fantasiens verden ind i en traditionel spændende eventyrverden, dog med den forskel at alle udfordringer løses gennem brugen af de forskellige intelligenser og brugen af IT. Til hvert IT-værktøj er der knyttet et kapitel i fortællingen om de to børn. Kapitlet afsluttes hver gang med et oplæg til, at eleverne skal løse eller hjælpe de to hovedpersoner med at løse et konkret problem ved hjælp af et IT-værktøj. Efterfølgende får eleverne instruktion i at benytte det pågældende IT-værktøj, så de bliver i stand til at løse opgaven og evt. opfølgende opgaver, som knytter sig til brugen af værktøjet.
Eleverne vil gennem identifikationen med personerne i fortællingen og de spændende situationer, som disse opleves i, have et formål med at arbejde med de enkelte værktøjer. Arbejdet med IT-værktøjerne på denne måde vil foregå som en meningsfuld aktivitet, så grundlaget for læring er til stede. Dette vil medvirke til at øge elevernes eget engagement og lyst til at arbejde med tilegnelse af ny viden. Niveauet for de enkelte IT-værktøjer er tilpasset, så eleverne vil kunne bevæge sig inden for deres aktuelle kompetencefelt. Som lærer vil du helt sikkert hurtigt opleve, at flere elever vil bevæge sig dybere ned i de enkelte programmer, end materialet lægger op til. Dette er en naturlig konsekvens af udvidelsen af kompetencefeltet, som danner grundlag for en yderligere udvidelse, så længe eleverne arbejder engageret og hele tiden kan relatere nye informationer til allerede tilegnet viden.
Løbende gennem materialet vender vi tilbage til fantasiverdenen og forsøger at binde børnenes aktiviteter med computeren til begivenhederne i fortællingen. Fortællingen er meget åben i sin afslutning. Dette er gjort for, at eleverne kan være med til at sætte deres præg på historiens videres forløb.
Til hvert enkelt IT-værktøj har vi udarbejdet en lærervejledning, som giver forslag til, hvordan man meget konkret kan arbejde med materialet i klassen. De forskellige IT-områder lægger op til, at det vil være naturligt for læreren i det enkelte fagområde at tage sig af netop dette område. Det vil sige, at matematiklæreren tager sig af afsnittet om regneark, natur/teknik-læreren afsnittet om robotter, dansklæreren afsnittet om tekstbehandling og billedkunstlæreren tager sig af afsnittet om maleprogrammet. Dette er selvfølgelig op til hvert enkelt lærerteam selv at afgøre, men det er vigtigt at aftale, hvem der tager ansvar for hvert enkelt område.
Logbog og portfolio
Som et supplement til hæfterne ligger der på vedlagte cd-rom et lille program, som kan hjælpe eleverne med at komme i gang med at føre logbog og at registre indholdet i deres portfolio ved hjælp af computeren.
Formålet med at føre logbog kan sammenfattes på denne måde:
Tilbagemelding til læreren
Logbogen kan være med til at tilkendegive overfor læreren, hvordan eleven tænker, om noget er uklart og i bekræftende fald, hvor problemet ligger
Bevidsthed om egen læring
Logbogsføring er med til at bevidstgøre eleverne om deres læring. Det er til stor hjælp for dem at lære at sætte ord på deres tanker og læring, da dette er med til at øge deres forståelse af samme.
Vurdering af indholdet
Logbogen hjælper dem med at huske, forstå, vurdere og anvende det lærte. Det giver samtidig eleverne mulighed for at systematisere deres tanker og dermed bedre deres egen kommunikation.
Som ajourføring
Logbogsføringen giver mulighed for systematisk at lave skriftlige aftaler med sig selv og/eller læreren for kommende perioder.
Formålet med at benytte portfolio kan sammenfattes på denne måde:
For eleven:
- Mulighed for at fremvise stærke sider
- Øger bevidstheden om egne styrkesider
- Øger bevidstheden om allerede tilegnet viden
- Øger bevidstheden om områder, der er behov for at arbejde mere med
- Er med til at øge ejerskabet for egen læring og udvikling
For læreren:
- Et redskab til at vurdere elevens fremskridt
- Støtter læreren i rollen som vejleder
- Understøtter dialogen mellem lærer og elev om dennes læring
For forældrene:
- Et godt grundlag for skole-/hjem-samarbejde
- Lægger op til større engagement i barnets arbejde og læring
Selve portfolioen kan være en kasse, mappe, brevordner eller andet som fysisk kan rumme de elementer, som eleven og læreren i fællesskab beslutter, der skal opbevares i portfolioen i en periode. Ved den regelmæssige gennemgang sorteres indholdet, og det som tages ud af portfolioen, kan eleven tage med hjem. Det vil være oplagt at opbevare elevens logbogsudskrifter og udskrifter lavet i forbindelse med arbejdet med de enkelte IT-værktøjer i elevens portfolio.
At føre logbog og arbejde med portfolio i indskolingen har voldt vanskeligheder for mange lærere p.g.a. elevernes manglende færdigheder i at skrive og systematisere samt at reflektere over sig selv og egen læring på dette udviklingstrin. Vi har derfor valgt at give et bud på en enkel måde for eleverne til at kunne føre logbog og registrere indholdet i deres portfolio ved hjælp af computeren. Dette er vedlagt som et lille program på vedlagte cd-rom.
Programmet registrerer som sådan ikke logbogen eller indholdet i portfolioen.
I stedet gør programmet det muligt for eleverne grafisk at give udtryk for deres egen oplevelse af deres læring samt skrive korte kommentarer hertil. Indholdet af logbogen udskrives ved hjælp af udskriv-funktionen i programmet.
Eleverne har ligeledes mulighed for grafisk og med ”træk og slip” at vise, hvad de har lagt i deres portfolio. De har også her mulighed for at knytte korte kommentarer. Indholdet af portfolioen kan ligeledes udskrives ved hjælp af udskriv-funktionen.
Teksten i programmet er understøttet af lyd.
.jpg.jpg){kind=small}