Mikro-PC-Kørekort

Forslag til videre arbejde

På denne side vil der komme forslag til videre arbejde med materialet. Forslagene vil komme fra materialets forfatter Paw Kappel samt lærere og pædagoger, som har brugt materialet.

Forslag til efterarbejde:
Følgende opgave kan runde forløbene med Mikro-PC-kørekortet af:

Opgave:
Du skal nu selv skrive historien om Kasper og Line færdig.
  1. Du skal skrive din afslutning på historien i Word.
  2. Når du er færdig, skal du sende den som et vedlagt dokument med en e-post til en af dine kammerater.
  3. Din kammerat skal også selv skrive en afslutning til historien og sende den til dig.
  4. Nu skal I begge skrive kommentarer tilbage til hinanden. Er afslutningen spændende nok?
  5. Når I har læst hinandens kommentarer, skal I rette de steder, som skal gøres bedre.
  6. Så udveksler I dokumenter igen. Nu skal I kigge efter forkerte stavemåder osv. og gøre opmærksom på dem.
  7. Når alle i klassen er færdige, kan I samle afslutningerne i en bog.
  8. Byg robotten fra historien, som du synes, at den skal se ud.
  9. Tegn den ved hjælp af Paint.
  10. Tag et billede af robotten med digitalkamera.
  11. Lav et regneark, hvor du regner ud, hvor mange af de forskellige klodser, du har brugt. Du kan f.eks. vælge at kalde klodserne ”ettere”, ”toere”, ”to x tre” osv. efter, hvor mange ”dippedutter” der er på dem.


Forslag til idéer til færdiggørelse af historien:

- Finder de skatten?
- Har de allerede fundet en skat?
- Hvordan kommer de hjem?
- Hvad fortæller de deres forældre?
- Er det bare noget de har drømt?

Erfaringer med materialet

På denne side vil der blive præsenteret erfaringer og idéer i forbindelse med materialet. Du kan sende dine erfaringer, forslag til forbedringer, gode idéer mm. til følgende e-mail adresse: info@mikro-pc-koerekort.dk

Dafolo logo